Find ansatte, medarbejder og lærling som håndværksvirksomhed

Du har brug for flere hænder. Måske har du en ordrebog der vokser hurtigere end du selv kan løbe gennem, måske har du en svend der står på pension om to år, eller måske er du klar til at tage skridtet fra solo til hold for første gang. Det er en af de svære beslutninger i håndværksvirksomheden, fordi den rigtige medarbejder er sølv værd og den forkerte koster dyrt på flere måder.

Denne guide går igennem hvor du leder, hvad du leder efter, hvordan du formulerer det, og hvordan du faktisk får den rigtige til at sige ja. Den dækker både erfarne svende og første lærling, fordi det er rekruttering der typisk sker parallelt eller i hurtigt rytme i en voksende håndværksvirksomhed.

Indhold

• Find ud af hvad du faktisk har brug for
• Kanaler hvor du leder
• Sådan skriver du et opslag der virker
• Samtalen og prøvedagen
• Lærling versus svend versus ufaglært
• Tilbud og kontrakt
• Hold på dem du har fået

Find ud af hvad du faktisk har brug for

Det første skridt er at være ærlig omkring hvilken type problem du forsøger at løse. En ny mand på pladsen er ikke altid svaret. Nogle gange er det et bedre planlægningsværktøj, en bedre fordeling af opgaver, eller en eftermiddag mindre med administrativt rod der mangler.

Hvis du efter den ærlige refleksion stadig konkluderer at du har brug for en mere på holdet, så stil dig selv tre spørgsmål:

• Hvilke konkrete opgaver skal personen lave? Skriv det ned. Mest om dagen ude på pladsen, eller en blanding af plads og værksted? Tunge løft, præcisionsarbejde, kundekontakt?
• Hvilken erfaring kræver det? Faglært svend, ufaglært medhjælper, lærling der lærer det undervejs?
• Hvor stor skal stillingen være? Fuldtid, deltid, sæsonarbejde, freelance?

Svarene afgør resten. En lærling, en svend og en projektassistent leder du efter forskellige steder, og du markedsfører stillingen forskelligt.

Kanaler hvor du leder

Praktikpladsen.dk

For lærlinge er praktikpladsen.dk den centrale platform. Det er gratis at slå et opslag op, og det er der eleverne kigger når de leder efter hovedforløbspraktik eller en ny læreplads.

Jobnet

Jobnet er den offentlige jobportal hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det er gratis at oprette opslag, og det er obligatorisk at slå opslag op her i visse tilfælde hvis du senere vil hente arbejdskraft fra udlandet via positivlisten.

Faglige fagforeningers jobsider

3F, Dansk Metal og andre fagforeninger har egne jobportaler hvor medlemmer kigger. Det rammer en målrettet faglært gruppe.

Sociale medier

Facebook-grupper for håndværkere er overraskende effektive. Lokale grupper for byer, fag-grupper på tværs af landet, alumninetværk fra erhvervsskoler. Et personligt opslag i en relevant gruppe kan give bedre kandidater end et betalt jobopslag.

LinkedIn fungerer for projektledere, formænd og mere kontorprægede stillinger. For svende på pladsen er det typisk mindre effektivt.

Bekendtskaber og netværk

Den klassiske vej. En kollega der har en søn der vil i lære, en svend der har en kammerat der overvejer skift, en kunde der kender én. Mund-til-mund er stadig en af de stærkeste rekrutteringskanaler i håndværksbranchen, og det er værd at gøre det kendt blandt din omgangskreds at du leder.

Erhvervsskolen

Hvis du leder en lærling, så ring til erhvervsskolen i dit område. Lærerne kender deres elever og kan ofte pege på dem der kan have gavn af lige din virksomhed. Det er gratis og højkvalitets matchmaking.

Rekrutteringsbureauer

For mere specialiserede stillinger eller hvis du har et akut behov, kan rekrutteringsbureauer levere kvalificerede kandidater hurtigt. De koster typisk 15 til 25 procent af første års løn som honorar, så det er ikke billigt, men det kan være pengene værd hvis du har et hul der skal lukkes inden næste mandag.

Sådan skriver du et opslag der virker

De fleste håndværker-jobopslag er ærlig talt kedelige. De starter med "vi søger en svend" og fortsætter med en standardliste af krav. Det rammer ingen i hjertet, og du tiltrækker hverken de bedste kandidater eller dem der virkelig matcher din virksomhed.

Beskriv virksomheden, ikke bare stillingen

Hvad bygger I? Hvilken slags kunder har I? Hvor mange er I? Hvilken stemning er der på pladsen om morgenen? Det fortæller mere om matchet end "vi er en mindre håndværksvirksomhed med fokus på kvalitet". Vær konkret. Vis billeder fra et projekt I er stolte af. Lad det fremgå hvad der gør lige din virksomhed et fedt sted at være.

Beskriv hverdagen, ikke bare ansvaret

I stedet for "vil håndtere kundekontakt og koordinere underleverandører" skriv "om mandagen sætter vi os sammen i værkstedet og planlægger ugen, og resten af tiden er du på pladsen". Folk læser konkrete beskrivelser bedre end abstrakte krav.

Vær ærlig om udfordringer

Hvis du arbejder hårdt, så sig det. Hvis dagene starter klokken seks, så sig det. Hvis kunderne er krævende, så sig det. Den slags filtrerer kandidater så du ikke spilder tid på samtaler med folk der ikke vil arbejdsmønstret alligevel.

Skriv lønspændet hvis du tør

Mange opslag undlader løn for at have forhandlingsrum. Det filtrerer også kandidater fra. Et lønspænd ("svende fra 280 til 320 i timen efter erfaring") signalerer åbenhed og rammer kandidater der er i det rigtige niveau. Hvis du frygter at miste dit forhandlingsrum, så start i den lavere ende og vis at det er muligt at vokse.

Gør det nemt at søge

Ingen kandidat udfylder en jobansøgningsskema med felter til alt mellem himmel og jord. Lad dem skrive en kort mail eller besked, eller endda bare ringe. På håndværkersiden er en telefonopkald-først-tilgang ofte mere effektiv end en formel CV-screening.

Samtalen og prøvedagen

Den klassiske jobsamtale fungerer ikke specielt godt for håndværk. Du finder ikke ud af om en svend er dygtig ved at høre dem snakke om deres karrieremål. Du finder ud af det ved at se dem arbejde.

Tag den korte snak først

Mød kandidaten, snak en halv time over en kop kaffe. Lyt mere end du taler. Spørg om hvilke typer opgaver de har lavet, hvad de selv vurderer de er stærke i, hvad de godt kunne tænke sig at lære. Det fortæller dig om deres selvbevidsthed og fagbredde.

Lav en betalt prøvedag

Tag dem med ud i en dag. Betal almindelig svendeløn for dagen. Lad dem løse en opgave der ligner det de skal lave hos dig. Du finder ud af mere på de timer end på fem samtaler. Holder de tempoet? Tager de initiativ? Hvordan opfører de sig over for kunden? Hvordan rydder de op?

For lærlinge er en kort snusepraktik en uge eller to et godt format. Det er en større investering for begge, men det gør valget meget mere informeret.

Tjek referencer

Ring til den seneste arbejdsgiver. To eller tre minutter kan afsløre ting du aldrig finder ud af i samtalen. Hvis kandidaten ikke vil oplyse en seneste arbejdsgiver, er det et flag.

Lærling versus svend versus ufaglært

For en voksende håndværksvirksomhed er det værd at tænke i sammensætning, ikke bare i den enkelte ansættelse.

• En lærling koster lidt i starten, betaler sig af i slutningen, og giver dig en oplært fagperson efter 3 til 4 år. Den lange tidslinje gør den til en investering i fremtiden.
• En faglært svend kan komme ind og bidrage fra dag ét, koster mere, og er sværere at finde i et marked med faglærtsmangel.
• En ufaglært medhjælper koster mindst, kan løse mange opgaver med oplæring, men kan ikke det specialiserede fagarbejde. God til at frigøre tid til de faglærte.

En realistisk vej for mange er at have en blanding. Faglærte til det specialiserede, en eller to lærlinge der vokser ind, og periodisk medhjælpere når sæsonen kræver det. Det kræver mere koordinering men giver større fleksibilitet.

Tilbud og kontrakt

Når I er enige, skal I have en skriftlig ansættelseskontrakt. For arbejdsforhold på over en måned er den ansattes ret til en skriftlig kontrakt fastlagt i ansættelsesbevisloven. Kontrakten skal indeholde stamoplysninger, tiltrædelsesdato, arbejdssted, stilling, løn, arbejdstid, ferieforhold, opsigelsesvarsler og overenskomstforhold.

For lærlinge er det en uddannelsesaftale med yderligere felter. Den registreres hos erhvervsskolen og hos det faglige udvalg.

Standardkontrakter findes hos arbejdsgiverforeninger, faglige forbund eller via virk.dk. Hvis du er medlem af eksempelvis Dansk Industri eller Dansk Byggeri, har du adgang til skabeloner og rådgivning.

Hold på dem du har fået

Rekruttering er kun den ene halvdel. Den anden er at holde på dem.

• Behandl dem ordentligt fra dag ét. Den første uge sætter tonen. Sørg for at de ved hvad de skal, hvor tingene ligger, og hvem de spørger.
• Giv feedback regelmæssigt. En kort ugentlig snak hvor I gennemgår hvad der virker og hvad der kan forbedres er guld værd.
• Læg en udviklingsvej. Selv en svend der allerede er fagudlært kan udvikle sig. Mestersvend, formand, akkordhold-leder. Lad dem se en fremtid hos dig.
• Betal markedsmæssigt. Hvis du underbetaler, finder de noget bedre. Det er sjældnere prisen i sig selv der får folk til at gå end følelsen af at de er undervurderet.

Et godt CRM hjælper også. Hvis dine medarbejdere kan registrere deres tid med ét klik, se hvilke projekter de er på, og lægge billeder af færdigt arbejde uden at logge ind på 3 systemer, er det mindre friktion i hverdagen. Tidsregistreringen i Byggers er bygget til den slags. Stempling fra mobilen, kategorisering pr projekt, automatisk eksport til lønsystem.

For lærlinge specifikt skal du sørge for at vise dem bredden af faget over årene. Læg det ind i projektstyringen som deres egen oversigt: hvad har de været med til, hvad mangler de stadig at prøve. Det giver både dig og dem et bedre overblik når svendeprøven nærmer sig.

FAQ

Hvor lang tid tager det typisk at finde en svend?

I et stramt arbejdsmarked kan det tage 1 til 6 måneder. Lokalt kendskab og netværk kan korte det dramatisk ned. For specialiserede fag kan det tage længere.

Skal jeg betale for jobopslaget?

På praktikpladsen.dk og jobnet er det gratis. Facebook-grupper og personlige netværk er gratis. Specialiserede portaler og bureauer koster penge.

Hvad gør jeg hvis ingen søger?

Tjek opslaget. Er det konkret, klart og attraktivt? Er løn og betingelser konkurrencedygtige? Hvis ja, skift kanal. Hvis nej, skriv det om. Stille perioder kan også være et tegn på at du skal udvide søgningen geografisk eller åbne for ufaglærte med oplæring.

Kan jeg ansætte folk fra udlandet?

Ja. EU-borgere kan arbejde i Danmark uden særlig tilladelse. For ikke-EU-borgere er der visa- og opholdstilladelseskrav, og særlige regler ved positivlister og certificering. Ved entreprenørarbejde fra udenlandske virksomheder gælder også RUT-registrering. Det er en større proces og kræver typisk specialistrådgivning.

Hvor finder jeg den aktuelle ansættelseskontrakt-skabelon?

Hos arbejdsgiverforeninger og fagforbund. Generiske skabeloner findes også på virk.dk og hos jurister. Sørg for at den skabelon du bruger er opdateret efter den nyeste version af ansættelsesbevisloven.